• Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering
  • Fotograf - Finn Kjeldsen og Pernille Storm, Fotokunst, Dobbelteksponering

Om projektet

Dobbelt eksponering – to fotografer, 240 km afstand!

 

Jeg har indgået et eksperimenterende fotografisk fællesskab med en super dygtig fotokollega i Kastrup  – FinnK. Vi har i flere år har vi haft en gensidig begejstring for hinandens billedstile. Finn’s stil er maskulin og rå, motiverne er oftest fra storbyens tilfældige miljø. Min egen stil er som regel feminin og blød/rå, motiverne er oftest modeller i et arrangeret miljø.

 

Vi søger begge konstant fotografiske udfordringer i den kreative verden, og foretrækker at skabe billeder med udtryk som fortæller historier som pirrer sanser og nysgerrighed. Et andet fællestræk for os begge er, at vi er dybt lidenskabelige i vores tilgang til selve fotografiet – udstyret er ikke det vigtige, det er motivet og slutresultatet der tæller. Udstyret kan bestå af alt fra éngangskamera til digitalt spejlrefleks. Vi har dog begge en forkærlighed for det analoge retrokamera.

 

Som en utraditionel udfordring gik vi i gang med dette fælles projekt hvor vi “parrer” vores maskuline og feminine motiver i dobbelt eksponeringer. Vi skyder hver en 35mm film med to gamle Olympus Trip kameraer, bytter film pr. post, isætter film på ny og skyder oveni, uden at afsløre motiver der er på i forvejen. Men, vi kender hinandens måde at søge, se og placere eller komponere motiver på. Dette har vi uundgåeligt i baghovedet når vi fylder en film. Billederne skabes altså tilfældigt, og så alligevel ikke… arbejdsprocessen er langt mere sanselig end den er i en almindelig fotografisk proces. Film er unik til at parre motiver, da den gemmer optagelsen, uden at afsløre sig og negativet udgør et definitivt udgangspunkt for individuel videre forarbejdning. Spændingen ved at skabe en del af et delvis ukendt motiv er ubeskrivelig spændende og yderst vanedannende.

 

Denne ”parring” ender op i helt nye maskuline/feminine udtryk – præcis som når man får en masse børn, og ser de forskellige nedarvede træk samlet i nye særegne individer.